Videre til indhold
Helhedsorienterede forløb for unge, og voksne borgere
Spiren
Danmark
Spiren Danmark er en specialiseret indsats, der arbejder med både unge og voksne i udsatte eller sårbare positioner. Vi er et arbejdsfællesskab, hvor alle kan deltage, uanset om målet er afklaring, træning af arbejdsevne, social udvikling eller vejen mod uddannelse eller job.
Kernen i Spiren Danmark er at styrke unge og voksne borgere, der har mistet troen på sig selv. Vi ved, at det kræver stabile og vedholdende personer at skabe forandring. Personer, der bliver stående, også når livet er svært. Derfor arbejder vi tæt sammen med de unge og voksne borgere for at støtte, vejlede og give dem redskaber til at finde deres vej videre i livet.
I Spiren Danmark hjælper vi med at skabe struktur og stabilitet i hverdagen: noget at stå op til, og nogen at stå op for. Vi tilbyder morgenvækning og et nærværende fællesskab, hvor omsorg er en naturlig del af dagligdagen. For de unge tilbyder vi desuden afhentning fra egen bopæl.
Alle får både morgenmad og frokost i caféen, og dagens faste rytme skaber en ramme, der gør det lettere at trives og udvikle sig.
Derudover har de unge mulighed for at tage afgangseksamen i dansk og matematik som en del af forløbet. Vi støtter også i samarbejdet med systemet og hjælper med at skabe overblik og retning.
I Spiren handler det ikke kun om beskæftigelse, det handler om at finde modet til at tro på sig selv igen.
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det. Ok Nej Privatlivspolitik